|
HDR er en proces,
som tager tid. Ikke nødvendigvis lang tid, men det tager
tid. Især i efterbehandlingen – derhjemme foran
computeren. Mange elsker at sidde og ”nørde” med
billederne, anden syntes, at det kunne være rigtig rart,
hvis arbejdet foran computeren kan gøres mimimalt.
Nogle kameraer til
dig derfor indbygget HDR. Det betyder, at kameraet selv
sørger for at tage en billedserie, selv fjerner
bevægelsesstøj og selv tonemapper billedet. Nemt og
effektivt. Du slipper for at bruge tid på selve
HDR-processen derhjemme foran computeren.
Det er smart, men
det har selvfølgelig også nogle konsekvenser. For det
første kan du ikke tage flere billeder imens kameraet
arbejder med dit HDR-billede og for det andet mister du
en lang række reguleringsmuligheder ved at lade
kameraets automatik klare ærterne for dig.
Mit Pentax kamera er
omkring 15 sekunder om processen, og jeg kan vælge
imellem fem overordnede indstillinger: HDR, HDR 1, HDR 2
og HDR 3 og HDR auto. De forskellige valgmuligheder
giver mig mulighed for at påvirke hvor meget detaljer i
skygger og i særligt lyse områder skal fremhæves. Prøv
de forskellige muligheder i dit kamera og find den
version, som du bedst kan lide. Typisk vil dine billeder
være mere ”imponerende”, jo kraftigere effekt, du vælger
og mere ”realistiske”, jo svagere effekt, du vælger.
Jeg vil på forhånd
advare dig om, at ”imponerende” temmelig nemt kan virke
overdrevet……
Men "Indbygget HDR"
er let at bruge. Du indstiller kameraet til HDR,
komponerer billedet, trykker på udløseren og holder den
nede indtil billedserien er taget, og så gør kameraet
resten. Nedenfor kan du se forskellen på ikke-HDR og
HDR. I de to hvide firkanter er billedet uden HDR,
resten er (naturligvis) HDR. Jeg tænker, at billedet
taler et tydeligt sprog: HDR virker – også når det er
indbygget. |
